Massevis af døde fisk i havnen

Tusindvis af døde abborer flyder rundt i Nakskov Havn helt op til Indrefjorden. Foto: Anders Knudsen

Miljøvagten er tilkaldt.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Der begyndte så småt at dukke døde fisk op i Nakskov Havn i tirsdags, og her lørdag ligger der massevis af døde aborrer, også i klumper på 10 til 12 fisk. De ligger døde i vandoverfladen med åbne gæller.

På bunden ligger mindre, døde fisk.

Den pludselig fiskedød har helt uvant bredt sig helt ud til Hestehoved Lystbådehavn, vest for Nakskov, hvor der også ligger mange døde fisk.

Til Folketidende siger lystfiskere, at fiskene har sår på kroppen.

Avisen har lørdag formiddag kontaktet Miljøvagten, der er på vej fra Nykøbing til Nakskov for at undersøge omfanget og den mulige baggrund for fiskedøden.

Tusindvis af døde abborer flyder rundt i Nakskov Havn helt op til Indrefjorden. Foto: Anders Knudsen