I Sakskøbing fik bilisterne på Guldborgvej tjekket farten om formiddagen mellem klokken halv ni og halv 12.
Her er hastighedsbegrænsningen 50 kilometer i timen, og ud af 226 kontrollerede bilister kørte 17 for stærkt.
Højeste hastighed blev målt til 80 kilometer i timen, og tre kørekort fik klip.
Efter frokostpausen rykkede fotovognen til Nykøbingvej i Nørre Alslev, hvor der var fartkontrol fra klokken lidt over et og en times tid frem.
Ligesom på Guldborgvej hedder hastighedsbegrænsningen her 50 kilometer i timen, men hele 66 ud af 131 bilister trykkede for hårdt på speederen og overskred fartgrænsen.Politiet målte højeste hastighed til 74 kilometer i timen og uddelte ni klip.
Sidste del af dagen gjaldt det fartkontroller i Nykøbing.
Først på Gedservej, hvor der blev blitzet bilister fra klokken 17 til 19.30.
Bilisterne må her maksimalt køre 50 kilometer i timen, men det var der 17 ud af i alt 160 kontrollerede bilister, der ikke overholdt.
Den hurtigste bilist i tidsrummet kørte 70 kilometer i timen, og det blev til tre kørekortsklip.
Senere stillede politiet op på Gaabensevej, hvor der var kontrol indtil klokken cirka kvart over ti.
Ud af 414 kontrollerede bilister kørte 56 for stærkt på strækningen, hvor man maksimalt må køre 70 kilometer i timen. Højeste hastighed blev målt til 105 kilometer i timen, og de to timers kontrol på Gaabensevej udløste i alt syv klip.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde