Massør får seks måneders fængsel for at krænke kunde
En mandlig massør får en fængselsdom, men beholder retten til erhvervsmæssigt at massere kvinder og piger.
En massør er onsdag blevet idømt seks måneders fængsel for at have forgrebet sig på en kvindelig kunde.
Det oplyser Vestre Landsret til Ritzau.
Fængselsdommen er en stadfæstelse af den dom, som Retten i Hjørring afsagde i maj.
Her blev han dømt for at have masseret kvinden i skridtet uden hendes samtykke. Byretten vurderede også, at han havde stukket en eller flere fingre op i kvindens skede.
Det hele skete ifølge politiet på mandens klinik, som lå i hans hjem, i januar i år.
Men i modsætning til byretten vurderede landsretten ikke, at manden skulle frakendes retten til erhvervsmæssigt at massere kvinder og piger.
Ifølge Retten i Hjørring skulle den 51-årige frakendes den ret i to år.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker