Master Fatman sigtet for svindel

Politiet sigter nu entertaineren Master Fatman for at have samlet penge ind uden tilladelse.

Det er Ekstra Bladet, der skriver, at sigtelsen kommer oven på Fatmans indsamling til børnehaver i slumområder i Brasilien.

Avisen har tidligere skrevet, at den ene børnehave aldrig kom i gang, og at den anden er lukket.

I første omgang risikerer han bødestraf for ikke at have den nødvendige tilladelse. Dernæst vil politiet vurdere, om der også er baggrund for en egentlig bedragerisag.

/ritzau/

Nu risikerer Fatman bøde for at have samlet ind uden tilladelse. Senere kan det blive til en bedragerisag.

Offentliggjort Sidst opdateret