MÅTTE BRUGE 2.000 LITER VAND TIL AT SLUKKE BRAND I MOSEJORD
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Brandvæsnet blev fredag morgen kaldt ud til en naturbrand på Lolland, som formentlig havde ulmet brændt i et par døgn.
Brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen og Falck i Rødby og Nakskov blev ved 07.45-tiden fredag morgen kaldt ud til en mindre naturbrand på åbent område ved vejen Lærkelunden i Kramnitze.
Her var der ild i en bunke haveaffald og kvas, men det var ikke nogen nyopstået brand, kunne indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen konstatere.
- Der lå noget og glødede, og det havde brændt i måske en til to dage, så det var brændt godt ned i jorden. Da vi stak en greb ned i det, brændte det en halv meter nede. Så vi gav det et par tusinde liter vand for at være sikre på, at det var slukket helt, fortæller Jens Rasmussen.
I omkreds var det ikke mere end et par kvadratmeter, der var brændt, men fordi ilden var gået et stykke ned i mosejorden på stedet, måtte der bruges lidt ekstra vand for at slukke den.
Det tog brandfolkene cirka tre kvarter at slukke branden. Jens Rasmussen gør opmærksom på, at det ikke er tilladt for private at brænde affald af. Det skal man aflevere på genbrugspladsen, påpeger han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned