Brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen måtte tænke alternativt, da de tirsdag eftermiddag blev kaldt til brand i skov.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
VIRKET Engang var det ikke ualmindeligt, at man måtte hente vand i spande fra en nærliggende sø eller branddam, når der skulle slukkes ildebrande.
Den slags metoder bruges vist ikke så ofte mere, men det viste sig at være den bedste løsning, da Falck og Lolland-Falster Brandvæsen ved 17-tiden tirsdag eftermiddag blev kaldt ud til en naturbrand i Hannenovskoven i nærheden af Virket på Falster.
Cirka 500 meter fra brandstedet inde i skoven kørte den forreste af brandbilerne nemlig urokkeligt fast, og så kunne brandfolkene kun komme videre til fods.
Branden, som heldigvis ikke var så voldsom, var opstået på brinken til en lille sø, så i stedet for at trække mange meter brandslanger fra de fastkørte brandbiler og hen til brandstedet, valgte brandfolkene at bruge et par medbragte spande og en spandesprøjte, så de kunne hente vand i søen til at slukke med.
- Det er en gammel tørvemose, og der var rester fra et slukket bål tæt ved, så måske har ilden ligget og ulmet og derefter løbet under jorden, men det kan også være, at det er et cigaretskod, der har antændt branden, fortæller indsatsleder Johnny Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Annonce
Brandfolkene måtte også grave sig et stykke ned i tørvene for at være sikre på, at der ikke lå mere og ulmede under jorden, før de forlod stedet igen, da tørv jo som bekendt fungerer godt som brændsel. På grund af de noget specielle omstændigheder tog hele operationen omkring tre timer.
Johnny Rasmussen vil dog gerne benytte lejligheden til at opfordre til, at man tænker sig om en ekstra gang, før man benytter åben ild i naturen, da det er ganske tørt mange steder.
Og uanset om det udbrændte bål var årsag til branden eller ej, så undrer indsatslederen sig over, at nogen i det hele taget kunne finde på at tænde bål netop på det sted.
- Der er ingen bålplads derude. Tværtimod er der skilte, der advarer om brandfare, fortæller Johnny Rasmussen.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde