Måtte på sygehuset efter ovnbrand

Foto: Christian Oldin

En beboer i Syltholmsparken i Rødbyhavn måtte sent i går eftermiddag en tur på sygehuset efter en brand.

Offentliggjort Sidst opdateret

En beboer i Syltholmsparken i Rødbyhavn måtte sent i går eftermiddag en tur på sygehuset til observation for røgforgiftning efter der var gået ild i hans ovn.

Manden havde selv sørget for at begrænse skaderne med en spand vand, og ved at lukke døren til køkkenet - så det var kun gået ud over selve ovnen og lidt linoleumsgulv. Brandfolkene kunne derfor indskrænke indsatsen til en god gang udluftning, og til at få tilkaldt skadeservice.

Lejlighedens beboer mente ikke han havde fået så meget røg - men blev utilpas mens brandvæsenets indsatsleder endnu var til stede i lejligheden. Derfor blev der rekvireret en ambulance.