Måtte rykke ud til flere personer i havsnød
Foto: Arkiv
Arkiv
Gedser Redningsstation havde travlt onsdag eftermiddag, da to alarmer om nødstedte indløb med kun et minuts mellemrum.
Første alarm kom klokken 15.48. Og her var meldingen, at en vindsurfer lå i femte revle – nogle hundrede meter ud for Elkenøre – og ikke kunne komme ind.
Et minut efter – klokken 15.49 – kom endnu en melding om, at to mænd uden redningsveste var drevet ud i en jolle og befandt sig omkring 500 meter ud for Digevej ved Bøtø.
Allerede ved første alarm sendte redningsstationen deres vogn med gummibåd af sted i retning mod Elkenøre. Også deres nye hurtiggående redningsbåd blev sendt af sted. På vejen kunne redningsbåden derfor samle de to drenge op og fortsætte videre.
Da båden nåede frem til den nødstedte surfer, var manden dog reddet ind ved hjælp af gummibåden.
Ifølge Svend Erik Rasmussen fra Redningsstationen i Gedser er alle tre mænd i god behold. I øvrigt blev også redningshelikopteren, Guldborgsund Redningsberedskab, Falck, politi og ambulance rekvireret til stederne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned