MÅTTE UNDVIGE DYR OG KØRTE GALT

Arkivfoto: Anders Knudsen

Der skete materiel skade på blandt andet et fibernetskab og bilen, da en bilist i weekenden kørte galt på Lolland efter en undvigemanøvre.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 33-årig mand slap uden fysiske skader, da han kort efter midnat natten til mandag kørte galt i en bil på Søndertoftevej lidt udenfor Horslunde.

Manden måtte foretage en undvigemanøvre, da et dyr pludselig løb ud foran bilen, og han endte ude i rabatten, hvor bilen både påkørte et hegn og et fibernetskab.

Der skete kun materiel skade ved uheldet, oplyser lokalpolitiet i Nakskov.