Med 115 km/t gennem byzone
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Foruden fartbilisten blev 56 køretøjer stoppet for forseelser i trafikken.
Færdselskontrol, uopmærksomhedskontrol og spirituskontrol. Politiet var mandag repræsenteret forskellige steder på Lolland, hvor i alt 57 personer blev stoppet.
Blandt andet havde en bilist så meget fart på i byzonen i Nakskov, at han står til en ubetinget frakendelse af kørekortet. Hele 151 kilometer i timen ad Maribovej blev bilisten nemlig målt til. Politiet snuppede 19 fartsyndere mellem klokken 8.13 og 12.41, og tre står til et klip i kortet.
I samme by blev i alt 11 personer standset for andre forseelser. Mellem klokken 7 og 14 havde politiet da to knallertsager med fejl og mangler på køretøjet, fem bilister uden sikkerhedssele og fire, der talte i håndholdt mobiltelefon.
Midt på dagen i Maribo by stoppede politiet 25 køretøjer. Det var alt lige fra et par knallertkørere, der kørte for stærkt og uden styrthjelm, til syv bilister uden sikkerhedssele og én, der kørte over for fuldt stop. Derudover blev fem snuppet for at tale i håndholdt mobiltelefon.
Om eftermiddagen klokken kvart i fem standsede politiet end 72-årig knallerkører fra Torrig. På Rosningvej i Vesterborg viste det sig, at han var alkoholpåvirket i let grad, hvorfor han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 17.34.
Noget lignende gjorde sig gældende på Vestre Landevej i Maribo klokken 23.54, hvor en 18-årig mand fra Holeby blev stoppet for spirituskørsel. Også han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Efter en lille halv time blev han løsladt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned