Medarbejdere stoppede butikstyv

Arkivfoto Foto: Lars Henriksen

Medarbejdere fra to forretninger, som var blevet udsat for butikstyveri fik i fællesskab stoppet tyven.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag kort efter klokken 12.30 blev politiet kaldt ud til Sportigan i Nygade i Nykøbing, hvor en mand netop var blevet fanget efter at han havde stjålet fra både et supermarked og sportsbutikken.

Først havde manden, der er 20 år og fra Stokkemarke, været en tur hos Netto i Fejøgade , hvor han havde stjålet en culottesteg og noget chokolade. Bagefter gik turen til Sportigan, hvor den 20-årige ifølge politiet stjal en del overtøj med fra et stativ på gaden.I følge lokalpolitiet udgjorde udbyttet ved de to butikstyverier 4000 kroner.

I fælles forening fik medarbejdere fra henholdsvis Netto og Sportigan dog efter en kort jagt til fods fat i den 20-årige, og et vidne til episoden tilkaldte politiet.

Den 20-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri. Efter en tur til afhøring på politistationen, blev den 20-årige løsladt igen.