Medie: Bande har flere syrienkrigere som medlemmer
Politifolk i blandt andet Odense efterforsker en stribe forbrydelser, som Black Army-medlemmer beskyldes for at stå bag (arkivfoto). Foto: Free/Politiet
Politiet
Advokat siger, at hun ikke kender til, at syrienkrigere skulle være blevet medlem af Black Army.
Mellem otte og ti medlemmer af banden Black Army har erfaringer fra krigshandlingerne i Syrien eller Irak.
Det vurderer en højtstående kilde i politiet ifølge Ekstra Bladet lørdag. Avisen sætter dog ikke navn på kilden.
Banden har i de seneste måneder fået en del opmærksomhed på grund af kriminalitet, som blandt andet er begået på Fyn.
Flere fra Black Army er varetægtsfængslet for afpresning mod en tatovør, skud mod en fængselsfunktionær og for hashhandel.
I Odense har borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fået beskyttelse, efter at han på en tankstation følte sig truet af Black Army.
Også i Herning og Næstved har mænd sluttet sig til banden.
En mulig forbindelse mellem krigshandlinger i Syrien og det kriminelle miljø i Danmark optager Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste.
I den seneste vurdering fra februar hedder det helt overordnet, at de hjemvendte kan udgøre en risiko, fordi de kan være blevet forhærdede af opholdet i udlandet.
Desuden kan gruppefællesskaber som for eksempel kriminelle bander virke fremmende for radikalisering, hedder det.
"Når det gælder kriminelle bander, kan særligt personer med en løsere tilknytning - såkaldt randpersoner - være sårbare over for radikalisering," skriver CTA.
Black Armys talsmand, Mohammad Daabas, sidder for tiden varetægtsfængslet. Hans forsvarer, advokat Mette Grith Stage, siger til Ekstra Bladet lørdag, at hun ikke kender til, at syrienkrigere skulle være medlemmer af banden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned