Medie: Brande på tiltalt sygeplejerskes afdeling
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Der skal angiveligt have været tre påsatte brande på en afdeling på Nykøbing Sygehus, hvor drabstiltalt sygeplejerske arbejdede.
Tre tilsyneladende påsatte brande ramte i 2012 en af de afdelinger på Nykøbing Sygehus, hvor den nu drabstiltalte 31-årige sygeplejerske arbejdede. Det skriver bt.dk.
Ifølge avisen har politiets efterforskere under deres arbejde med at opklare sagen, hvor sygeplejersken er tiltalt for tre drab og et drabsforsøg på patienter, fået kendskab til de tre brande på afdeling 130, men brandene blev ifølge bt.dk ikke anmeldt, og de er derfor ikke blevet efterforsket af politiet.
De påståede brande skal blandt andet være opstået på på en stue og i et linnedrum, men årsagen til brandene blev angiveligt aldrig fastlagt.
Historien melder dog ikke noget om, hvorvidt de påståede brande har nogen forbindelse til den tiltalte sygeplejerske, og det er altså heller ikke noget, hun er hverken sigtet eller tiltalt for.
Sygehusdirektør Arne Cyron fortæller til bt.dk, at han ikke ved, hvorfor brandene ikke blev anmeldt, da det skete før, han blev direktør.
- Men naturligvis er instruksen i dag, at hvis der på en afdeling opstår en brand, som man ikke kender årsagen til, så skal det selvfølgelig meldes til både brandvæsen og politi, siger han til bt.dk.
Det er i dag 11 måneder siden, at sygeplejersken blev anholdt. Retssagen mod hende ventes at begynde den 11. marts. Der ventes først at falde dom i slutningen af juni.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker