Medie: Flugtfange er hashsmugler
Den undvegne flugtfange. Foto: Politiet
Politiet
Ifølge Ekstra Bladet er fangen, der blev befriet og flygtede foran Nykøbing Sygehus, identisk med en udenlandsk hashsmugler.
Den 32-årige mandlige fængselsfange, der klokken 10.50 onsdag formiddag blev befriet ved en væbnet aktion foran Nykøbing Sygehus, er ifølge Ekstra Bladet identisk med en udenlandsk hashsmugler.
Ifølge mediet er manden blevet dømt både i byretten og landsretten, hvor han fik fire og et halvt års fængsel for at indsmugle hash fra Spanien til Danmark. Manden afsonede i Storstrøm Fængsel, da han blev befriet af flere personer i en væbnet aktion.
Ekstra Bladet skriver, at politiet ikke har nogen kommentarer til mandens identitet.
En person er senere blevet anholdt på Farø, mens politiet leder massivt efter mindst to andre gerningsmænd.
De to beskrives som:
A: Mørk i huden, ca. 180 cm høj, gråt tørklæde for næse og mund.
B: Etnisk dansk af udseende, lys i huden, ca. 180 cm høj, blåt tørklæde for munden.
Politiet efterlyser samtidig en bil, som kan være en Mercedes, med registreringsnummer BL 48 124.
Hvis man ser den undvegne fange eller nogle af de øvrige efterlyste, skal man ikke forsøge at tage kontakt til dem, men i stedet omgående ringe til politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker