Medier: 21-årig dansker død i newzealandsk nationalpark
En ung mand var tilsyneladende på jagttur i et naturområde i New Zealand, da han forsvandt i sidste uge.
En 21-årig dansk mand er angiveligt fundet død i en nationalpark i New Zealand. Det skriver lokale medier ifølge Ekstra Bladet.
Manden var på jagt i området, men forsvandt i sidste uge.
Han tog på tur mandag den 3. juni, og andre jægere i området ved Cassel Flat Hut i Karangarua Valley har fortalt, at de mødte ham 6. juni. Siden har ingen set ham.
Politiet meddeler tirsdag lokal tid, at man har fundet et lig i det pågældende område, skriver mediet Radio New Zealand. Identiteten er ikke blevet endeligt bekræftet, men der menes at være tale om den 21-årige dansker.
Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser til Ritzau, at man undersøger sagen.
Det newzealandske medie Newshub skriver, at regionen nær Fox Glacier har haft koldt og vådt vejr den seneste tid. Der har også været varsler om kraftig regn.
Området i nationalparken er også kendt for at være farligt.
Ifølge mediet er mandens familie i Danmark blevet underrettet om hans forsvinden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker