Meget få indbrud anmeldt på Lolland-Falster i juledagene

Foto: POLFOTO, modelfoto

Den lokale politikreds har modtaget færre anmeldelser om indbrud i denne jul end sidste år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligt anden juledag havde Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politikreds modtaget foreløbig otte anmeldelser om indbrud i juledagene på Lolland-Falster - fordelt med seks anmeldelser i Lolland Kommune og to i Guldborgsund Kommune. Tallene er registreret fra 20. december og til foreløbig anden juledag.

I politikredsen som helhed er der i samme periode anmeldt 49 indbrud - til sammenligning blev der i perioden 20. december til 27 december sidste år anmeldt 113 indbrud i hele politikredsen.