Meget høj promille

Foto: Arkivfoto

Medtrafikant tilbageholdt spritbilist.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag kort før klokken 18 ringede en bekymret borger til politiet med en melding om, at der kørte en tydeligt spirituspåvirket person rundt i området omkring Østergade i Rødby.

Der var tale om en sølvgrå VW personbil, som slingrede voldsomt og kørte uhensigtsmæssigt. Få minutter efter ringede anmelderen igen og oplyste politiet om, at føreren af den grå VW nu var "parkeret" på Møllevænget, og at anmelderen havde taget nøglerne fra føreren.

Kort tid efter ankom politiet til stedet, og føreren af den sølvgrå bil, en 49-årig mand med bopæl i Rødovre, blæste en markant forhøjet promille og blev taget med på stationen.