De fik torsdag forlænget deres varetægtsfængsling i fire uger, så den nu løber til den 26. april. Det skriver SN.dk
Ifølge sigtelsen stod de to mænd i forening bag drabet på den 22-årige mekaniker, som blev kvalt med et bælte og efterladt i en skov på Stevns.
Liget af Anders Mark Hansen blev fundet på en skovvej i Fællesskoven nær Rødvig den 3. marts. Ved siden af holdt offerets bil, hvor hans hund sad indeni.
I løbet af efterforskningen har politiet formået at indsnævre det tidsrum, hvor forbrydelsen foregik. I den forbindelse ønsker man fortsat at høre fra vidner.
Politiet hører gerne fra folk, som fredag den 2. marts mellem klokken 17 og 18 har set Anders Mark Hansen, hans sorte VW Polo eller andre biler og personer i området omkring Højstrupvej, Hovvej og Kobbelskov ved Rødvig på Stevns.
Begge de sigtede nægter sig skyldige i at have kvalt Anders Mark Hansen og at have slået ham i hovedet.
Hvad de nærmere har forklaret, vides ikke. Begge er blevet afhørt bag lukkede døre.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde