MELDTE SIG SELV EFTER OVERFALD PÅ BUTIKSANSAT
En kvinde opførte sig forkert i et supermarked mandag aften, og politiet blev tilkaldt. Foto: Larz Grabau
Foto: Larz Grabau
En kvinde blev voldelig på vej ud fra supermarked i Stubbekøbing mandag aften.
En indkøbstur i Stubbekøbing mandag aften klokken 18.15 for en 51-årig kvinde gik ikke, som den slags ture normalt ville gøre.
I hvert fald fik politiet en anmeldelse om, at en ansat i et supermarked i byen havde haft en uoverensstemmelse med den pågældende kunde. Det skriver Sydsjællands og Lolland Falsters Politi i dets døgnrapport.
Den 51-årige kunde virkede ifølge politiet fuld og havde ødelagt en papkasse i forretningen. Det fik en medarbejder til at påtale episoden overfor kvinden, der herefter forlod butikken. Men på vej mod udgangen tildelte hun den 21-årige medarbejder fra Nykøbing et knytnæveslag i ansigtet.
Kvinden ringede efterfølgende selv til politiet, der ankom og anholdt den 51-årige og sigtede hende for vold.
Efter en kort afhøring blev kvinden sat på fri fod igen, meddeler politiet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker