Mellemmand straffes med otte års fængsel for narkobude
Narkosælger straffes med otte års fængsel for at have sendt såkaldte hvide bude ud med kokain til kunder.
Det er ikke kun dyrt for kunder at købe narko.
En 24-årig mand måtte onsdag i Københavns Byret sande, at fornøjelsen også er dyr, selv om man står som sælger af de farlige stoffer.
Retten straffer således 24-årige Ala Abdul Rasol Hassan med fængsel i otte år for hans rolle i distributionen af 4,7 kilo kokain og 25-30 gram heroin.
Rasol Hassan, der ifølge anklagemyndigheden havde en overordnet rolle i narkonetværket, erkendte i retten at have stået bag handlerne.
Ifølge anklager Janne Holstein Pehrson modtog han kokainen fra ukendte bagmænd, som han nægter at angive.
På forskellige adresser i København nedvejede han stoffet til mindre portioner, som blev hentet af en række såkaldt hvide bude. De fordelte det rundt i byen ved hjælp af en salgstelefon, der udelukkende blev brugt til kokainhandel.
Det skal straffes hårdt, at det har været så organiseret, mener anklageren.
- Med henvisning til at man i ret massivt omfang har bestilt, modtaget, pakket og videredistribueret til flere forskellige personer, som igen har solgt det videre, havde jeg sagt, at det ikke skulle koste under otte år.
- Og det var retten enig i, siger hun.
Ud over den hårde fængselsstraf har retten også valgt, at de penge, som anklagemyndigheden vurderer, at Rasol Hassan tjente på narkohandlerne, skal beslaglægges.
Det er estimeret til 360.000 kroner.
- Det er ikke penge, vi fysisk har beslaglagt, men vi har bedt om dem, så det ikke skal svare sig at begå kriminaliteten. Det er den gevinst, vi fra anklagemyndigheden mener, at han i hvert fald har haft, siger Janne Holstein Pehrson.
Rasol Hassan var på grund af sine indrømmelser indstillet på, at det ville koste fængselstid, men hans forsvarer havde argumenteret for, at lovbruddene skulle føre til 6,5 års fængsel.
Derfor har den 24-årige mand efter domsafsigelsen udbedt sig betænkningstid med hensyn til, om han vil anke dommen. Han kan inden for 14 dage anke dommen til landsretten i håb om en mildere straf.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde