Menneskesmugler anholdt
Foto: Polfoto
Polfoto
En 34-årig egyptisk mand blev lørdag eftermiddag anholdt for menneskesmugling ved færgeoverfarten i Rødbyhavn. Politiet anholdt også den syriske familie, manden forsøgte at smugle ind i landet.
En egyptisk mand og en syrisk familie i en italiensk registreret personbil, som kom kørende fra Tyskland og forsøgte at komme ind i Danmark. Der var lidt geografi at holde styr på, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag eftermiddag måtte tage sig af en sag om menneskesmugling.
Her forsøgte en 34-årig egyptisk mand ved halv fem-tiden at smugle en syrisk familie bestående af to voksne og to mindreårige børn - alle uden gyldig rejselegitimation - ind i landet via færgeoverfarten i Rødbyhavn. Da politiet anholdt gruppen, bad familien om asyl i Danmark.
Den 34-årige chauffør og de fire familiemedlemmer vil blive fremstillet i retten i løbet af søndag formiddag, og ifølge vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sker det for chaufførens vedkommende med henblik på en sigtelse for menneskesmugling og varetægtsfængsling og efterfølgende udvisning til Tyskland. Vagtchefen forventer, at familien vil blive overflyttet til Sandholmlejren, som proceduren plejer at være i sådanne sager.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker