Menneskesmuglere anholdt ved færgen

To mænd er henholdsvis i går, mandag, og i morges blevet anholdt og sigtet for menneskesmugling.

I det første tilfældet var det en hollandsk bil, der ankom til Rødbyhavn mandag klokken 14.15. Den blev ført af en 40 årig afghansk mand med bopæl i Holland.

Med i bilen havde han en 16-årig ung mand, ligeledes af afghansk oprindelse, men uden papirer. Den 16-årige har søgt asyl.Manden bliver i dag fremstillet i retten sigtet for menneskesmugling.

Tirsdag morgen blev en mand på færgen opmærksom på livlig trafik omkring en italiensk bil på færgen. Han kontaktede grænsepolitiet, der stod parat, da færgen anløb Rødbyhavn.
Det viste sig at være en 38-årig ægypter, der havde seks somaliere som passagerer i bilen.

Alle er bragt til afhøring på stationen, og vil i dagens løb blive fremstillet i et grundlovsforhør i retten.

To mænd af afghansk og egyptisk afstamning blev mandag og tirsdag stoppet i Rødbyhavn.

Offentliggjort Sidst opdateret