Menneskesmuglere fængslet i storaktion
Foto: F.K.K.
F.K.K.
Flere menneskesmuglere røg i nettet efter en storaktion natten til lørdag.
Ved en storkontrol natten til lørdag ved indrejsefeltet i Rødbyhavn med deltagelse af politiet og Skat blev flere forsøg på menneskesmugling afværget. To blev herefter fængslet og én dømt for menneskesmugling, fem asylansøgere taget i forvaring og en mand sigtet for dokumentfalsk.
Klokken 02.10 fredag nat kiggede politifolkene en bil med fem personer ud. Fører og passager blev anholdt og sigtet for menneskesmugling, og de tre personer bag i bilen taget i forvaring. De søgte efterfølgende om asyl i Danmark og er sendt til Sandholmlejren for at få deres identitet og baggrund undersøgt.
Vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Søren Nielsen oplyser, at ingen i bilen medbragte papirer. Føreren påstår, at han er fra Portugal, men politiet ved ikke, om det er rigtigt. Han er nu fængslet.
Klokken 04.10 blev en mand, som angiver at være fra Eritrea i Afrika, anholdt. Han fremviste ved kontrollen et totalforfalsket, finsk rejsepas, som han havde sat sit eget billede i. Også han blev anholdt og sigtet for dokumentfalsk og ulovlig indrejse.
Klokken 05.45 blev endnu en formodet menneskesmugler anholdt, da han med to passagerer bag i bilen ville køre ind i Danmark.
Ingen af personerne havde papirer med sig. En blev anholdt og fængslet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde