To personer er kvæstet efter en soloulykke, der fandt sted lørdag på en landevej ved Vivild på Djursland.
Chaufføren, en cirka 40-årig mand, mistede pludselig herredømmet over sin ældre Mercedes af endnu ukendte årsager.
- Bilen får det ene hjul ud i rabatten og ruller rundt flere gange og lander på taget, fortæller vagtchef Frits Kjeldsen fra Østjyllands Politi i Aarhus.
Manden blev fløjet i redningshelikopter til traumeafdelingen på Skejby Sygehus, mens passageren, en pige, blev hastet fra stedet i ambulance.
Begge personer har pådraget sig kvæstelser, men det vides endnu ikke hvor slemt, det står til.
- Patruljerne siger, at både manden og pigen var ved bevidsthed, da hjælpen nåede frem, men det er endnu for tidligt at sige, om deres tilstand er kritisk, siger Frits Kjeldsen.
- Der kan være indre kvæstelser, som vi ikke kender, tilføjer han.
Politiet kender endnu ikke årsagen til trafikulykken, men undersøger som altid, om chaufføren har været beruset eller kørt for stærkt.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker