Mere end 1000 kørte for stærkt

En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol var tirsdag på Sydmotorvejen. Hele formiddagen stod målevognen ved Guldborgsundtunnelen, hvor der på grund af vejarbejde er hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen. Her kørte 237 ud af 1468 trafikanter for hurtigt – to kørte så hurtigt, at de står til at miste kørekortet ubetinget, 15 risikerer en betinget frakendelse, mens der er 64, der formentlig får et klip i kørekortet. Højeste hastighed var 121 kilometer i timen.

Hele eftermiddagen fortsatte målingen ved Sakskøbing, hvor der også er hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen. 168 ud af 1126 kørte for hurtigt. 27 risikerer et klip i kørekortet, mens seks står til en betinget frakendelse og én til en ubetinget frakendelse. Højeste hastighed blev målt til 105 kilometer i timen.

Hele mandagen var politiets målevogn også tilstede ved vejarbejdet ved Guldborgsundtunnellen. Her blev mere end 600 noteret for at køre for stærkt. Mandagens højeste målte hastighed var 111 kilometer i timen mod de tilladte 50.

Tilsammen på de to dage 1005 noterede bilister på samme strækning.
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Bilister respekterer ikke vejarbejde på Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnelen og ræser forbi.

Offentliggjort Sidst opdateret