Mere end 300 taget i fartkontroller
Arkivfoto: David Arnholm
.
Ikke færre end 318 bilister kan se frem til en fartbøde efter en travl fredag, lørdag og søndag for politiets fotovogne på de lokale veje.
Politiets fotovogne havde en særdels travl dag fredag flere steder på Lolland og Falster - og det fortsatte på ved Farøbroerne lørdag og søndag.
Sammenlagt blev 318 bilister taget i at køre for stærkt, og 43 af dem havde så meget fart på, at det både koster en bøde og et klip i kørekortet.
Flest fartsyndere ved en enkelt kontrol var der på Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnellen.
Her holdt fotovognen fredag fra klokken 05.45 til 12.05 og tog billeder af 126, der ikke overholdt fartgrænsen på 90 kilometer i timen. 20 af dem kan se frem til et klip, og højest målte hastighed var 143 kilometer i timen.
Omtrent samtidig, fredag fra klokken 08.13 til 14.00, holdt en anden fotovogn på Gedser Landevej lidt nord for Gedser, hvor fartgrænsen også er 90 kilometer i timen, men her kørte bilisterne noget pænere. Kun en enkelt blev målt til at køre for stærkt, da den pågældende passerede fotovognen med 109 kilometer i timen.
Senere fredag, fra klokken 15.00 til 22.20, holdt en fotovogn på Maribovej ved Nakskov - formentlig i Halsted. Her blev 19 målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen, og to af dem står til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 70 kilometer i timen.
Lørdag og søndag var det så Sydmotorvejen ved Farøbroerne, der var dagens udflugtsmål for fotovognen.
Lørdag holdt den på stedet fra klokken 07.38 til 13.35 og tog billeder af 88, der overskred fartgrænsen på 90 kilometer i timen. 14 af dem havde så meget fart på, at det koster et klip, og højest målte hastighed var 138 kilometer i timen.
Søndag var fotovognen på plads fra klokken 07.35 til 13.55. Denne gang blev 84 blitzet for at køre for stærkt, og syv af dem får et klip. Højest målte hastighed var 147 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker