Flere betjente vil patruljere i Rantzausgade og tilstødende gader på Nørrebro i København efter det seneste skyderi.
- Vi målretter indsatsen, så vi er mere til stede i uroområdet, og det er sat i gang, siger lederen af Københavns Politis særlige bandeenhed, Henrik Svindt.
Der faldt et sted mellem 10 og 20 skud mandag aften, og en 21-årig mand blev ramt i ryggen. Han søgte tilflugt i en 7-Eleven kiosk og blev derefter kørt på hospitalet med en sammenklappet lunge og et skadet ribben.
Offeret er ifølge politiet kendt for at gå sammen med nogle fra den hårde kerne i bandemiljøet.
Den første byge af skud blev affyret omkring hjørnet af Rantzausgade og Kapelvej i retning mod den hårdt plagede internetcafé Surf & Play. Yderligere skud faldt på hjørnet af Kapelvej og Åboulevarden, hvor en mand ventede i en metalfarvet VW Jetta og kørte væk med angriberne.
Den ene gerningsmand beskrives som muskuløs og kronraget, og han bar på et våben, der lignede en pumpgun eller en maskinpistol.
I øvrigt afviser politiet et forlydende om, at der gik hele 17 minutter, før ordensmagten viste sig i Rantzausgade.
- Vi havde en Golf-patrulje fremme efter fire minutter, siger Henrik Svindt.
Politiet tror, at mandagens skud var gengældelse for en episode i sidste uge, da to personer med tilknytning til rockermiljøet blev beskudt, da de kom kørende i Rantzausgade i en bil.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker