Den 60-årige plejefar blev straffet med fængsel i to år og seks måneders fængsel, mens hans 54-årige hustru fik to års fængsel for årelangt misbrug af i alt ni tidligere plejebørn.
- Jeg synes selv, at vi har haft en god sag. Det har så også vist sig at være tilfældet, sagde Michael Boolsen.
Anklageren procederede i sidste uge for mindst tre år og seks måneders fængsel til plejefaren og tre år til plejemoren.
Men Michael Boolsen er altså tilfreds på trods af de kortere straffe:
- Strafudmålingen er uhyre vanskelig i en sag af denne karakter, som ikke har noget fortilfælde, lød det.
Michael Boolsen mener endvidere, at dagens dom statuerer et godt eksempel for andre børn, der oplever vold og misbrug i hverdagen og tvivler på, om det betaler sig at anmelde det.
De tiltalte forholdt sig roligt, da tirsdagens dom blev læst op af dommer Henrik Larsen.
Både manden og kvinden ankede til frifindelse på stedet.
Ud over fængselsstraffen skal plejeforældrene betale erstatninger til de forurettede børn på mere end 225.000 kroner.
Samtidig frakendes de retten til at arbejde med børn eller unge under 18 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde