Metro i København blev stoppet for at undersøge røg
Cityringen kørte ikke mandag eftermiddag, da en anmeldelse om røg blev undersøgt. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mandag eftermiddag kørte der ikke metrotog på linje M3 og M4 i København på grund af en anmeldelse om røg.
Metrolinjerne M3 og M4 i København kørte ikke mandag eftermiddag.
Det skyldtes, at der var en anmeldelse om røgudvikling mellem to stationer i metroen. Det var ved Lille Triangel på Østerbro.
Det oplyser vagtchef hos Københavns Politi Jess Voldager.
Anmeldelsen er blevet undersøgt af brandvæsnet.
- Hovedstadens Beredskab har håndteret hændelse i metro Cityringen ved nødskakt Øster Søgade efter anmeldelse om røgudvikling i tunnelen.
- Der er ingen røgudvikling nu, og vores røgdykkere har undersøgt området. Vi forlader stedet og overgiver videre håndtering til metroservice, skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter kort før klokken 18.
Lidt før klokken 19 meldte Metroselskabet på Twitter, at M3 igen kørte i spor 2, og cirka en time senere lyder det, at togene igen kører efter planen.
M4 kører igen efter planen til og fra Orientkaj.
De ramte metrolinjer er den nyere del af den københavnske metro, og M3 er også kendt som Cityringen.
Metroselskabet gav mandag eftermiddag ingen tidshorisont for, hvornår metroen kunne køre igen.
- Ingen togdrift, grundet tekniske problemer. Ingen tidshorisont for hvornår vi kører igen. Rejsegarantien er trådt i kraft og er gældende på M3/M4, skrev den københavnske metro på Twitter mandag eftermiddag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker