Mexicansk politi efterlyser nu den mand, der fredag ankom til hotellet Beach Palace i strandområdet Cancun sammen med danske Pia Hesselberg.
Hun blev natten til søndag fundet død efter et styrt fra niende sal på hotellet. Manden er sandsynligvis den sidste, der så Pia Hesselberg i live.
Indtil det er bevist, at dødsfaldet skyldes en ulykke, mistænker politiet manden for at have dræbt den 33-årige danske kvinde, skriver den mexicanske netavis yucatanalamano.com.
Der er tale om en mand fra Isla Mujeres i nærheden af Cancun, som ifølge netavisen var den, der reserverede værelse 916 på hotellet, hvor parret tjekkede ind fredag. Fra dette værelse faldt Pia Hesselberg ned på fliserne på hotellets poolområde, hvor hun blev fundet død. Undersøgelser har vist, at den danske kvinde er død af et alvorligt kraniebrud.
Avisen skriver også, at der ved de foreløbige undersøgelser af hotelværelset er blevet fundet en åben flaske spiritus og to brugte glas.
Sagen efterforskes af såvel det lokale som det nationale politi i Mexico.
Herhjemme oplyser Udenrigsministeriet.
- Mexicansk politi undersøger sagen for at finde frem til, om der er tale om en forbrydelse, siger vagthavende i Udenrigsministeriets Borgerservice.
Pia Hesselberg, der kommer fra Vordingborg, var på en længere rejse i Mexico. Hendes pårørende i Danmark er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde