Mexicansk politi har talt med den mand, som har været efterlyst efter den 33-årige dansker Pia Hesselbjergs død ved et styrt fra niende etage på hotellet Beach Palace i Cancun.
Politiet hælder til, at kvindens død var en ulykke, men fortsætter efterforskningen, siger en undersøgelsesleder i politiet til den mexicanske netavis yucatanalamano.com
- Alt tyder på, at det var en ulykke, men vi er nødt til at undersøge det til bunds, siger politichefen, Ludwig Vivas Arona, til netavisen.
Han vil ikke gå i detaljer med, hvad manden har forklaret. Men det står klart, at hotelværelset blev reserveret i mandens navn, og Ludwig Vivas Arona siger, at manden og Pia Hesselbjerg var venner, som var mødtes via Facebook.
De mexicanske myndigheder har fået en henvendelse fra den danske ambassade om at udvise diskretion i sagen, siger Ludwig Vivas Arona.
Politiet undersøger kvindens kamera, som blev fundet på ulykkesstedet. En teori er, at hun lænede sig for langt ud over altanen for at tage et foto og faldt 39 meter ned.
Pia Hesselbjerg blev natten til søndag fundet død efter styrtet, og manden er sandsynligvis den sidste, der så kvinden i live.
Pia Hesselberg, der kommer fra Vordingborg, var på en længere rejse i Mexico. Hendes pårørende i Danmark er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned