Midaldrende mand fundet druknet i Gudenåen ved Randers
Østjyllands Politi forsøger at fastslå årsagen til, at en mand mistede livet ved en drukneulykke i Gudenåen.
En mand omkring 50-års alderen er fundet druknet i Gudenåen ved Randers Havn søndag formiddag.
Østjyllands Politi ved endnu ikke præcist, hvem han er, og hvordan han havnede i vandet, men vagtchef Per Bennekov tør godt udelukke, at nogen har dræbt manden og smidt ham i åen.
- Vi har afholdt et ligsyn, og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er begået en forbrydelse.
- Vi arbejder ud fra en teori om, at der er tale om et ulykkestilfælde, men kan heller ikke udelukke, at han har forsøgt at tage livet af sig selv, siger Per Bennekov.
Manden blev opdaget af en forbipasserende, og han blev også forsøgt genoplivet. Kort før middag blev han dog erklæret død.
- Vi har en idé om, hvem han er, men vi har endnu ikke fået fat på nogle pårørende, der kan bekræfte formodningen, siger Per Bennekov.
Mandag vil der blive foretaget en obduktion, så dødsårsagen kan slås endeligt fast.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned