Midt i Tyrkiet-krise: Byret afgør terrorsag mod kurdere

Når 10 kurdiske mænd onsdag i Københavns Byret får besked om, hvorvidt de har støttet terror ved at indsamle penge til den væbnede bevægelse PKK, vil afgørelsen også blive fulgt uden for Danmarks grænser.

Det fortæller redaktøren af den dansk-kurdiske avis Haber, Sadi Tekelioglu.

De 10 mænd er anklaget for finansiel støtte til en terrororganisation. PKK har i årevis været i voldelig konflikt med Tyrkiet og er opført på terrorlisterne.

Straffesagen er vigtig for den tyrkiske stat. Under en del retsmøder har en delegation fra den tyrkiske ambassade i København i hvert fald taget plads på tilhørerpladserne og har ivrigt gjort notater.

Rettens afgørelse falder på et tidspunkt, hvor det diplomatiske forhold mellem Danmark og Tyrkiet er anspændt. Det kølige forhold skyldes løsladelsen af den dansker, der mistænkes for attentatforsøget på Lars Hedegaard.

- Afgørelsen vil selvfølgelig blive rapporteret i de tyrkiske medier, siger Sadi Tekelioglu.

- I Tyrkiet har man været overbevist om, at der i årevis blandt kurdere i Europa er blevet indsamlet penge til PKK, tilføjer han.

Men straffesagen er ifølge redaktøren ikke helt så markant placeret på den tyrkiske regerings radar, som tilfældet var, da den kurdiske tv-station Roj TV blev anklaget og dømt for terrorstøtte.

I dén sag troppede den tyrkiske ambassadør op både ved domsafsigelsen i først byretten og derefter landsretten.

Anklagen mod de 10 bygger netop på Roj-sagen. Påstanden er, at de skal have kanaliseret op til i alt 140 millioner kroner til PKK via Roj TVs konto i Danske Bank.

De har nægtet sig skyldige. Blandt andet fordi overførslerne af penge skete, før byretten havde fastslået, at Roj TV var redskab for PKK - og altså før det blev fastslået, at støtte er en overtrædelse af terrorparagrafferne.

- Hvis jeg og mine kammerater dømmes, dømmer man en hel befolkning, har en af de anklagede, 73-årige HG, sagt.

En af forsvarerne har fastslået, at den humanitære folkeret gør, at der skal ske frifindelse. Det skyldes, at PKK deltager i en intern væbnet konflikt mod den tyrkiske stat. EU har fastslået, at handlinger udført af væbnede styrker i en intern konflikt ikke skal retsforfølges som terror.

Også Danmarks og andre landes forhold til PKK har været et tema i forsvarstalerne. Der er blevet talt om dobbeltmoral, fordi Vesten støtter PKKs allierede i det nordlige Syrien og Irak - selv om PKK altså står på terrorlisterne.