En bødestraf på 6000 kroner og risiko for at miste retten til at sejle i dansk farvand i tre år.
Det blev resultatet for en hollandsk kaptajn, der i september forrige år sejlede plørefuld rundt i Øresund.
Retten i Helsingør udmålte mandag straffen til den 50-årige kaptajn, der blev stoppet 19. september 2008 ud for Hornbæk, da han var faldet i søvn ved roret på coasteren "Little Jane" og sejlede mod sejlretningen.
- Godt fire timer efter han blev stoppet, målte hans promille 1,09, så han blev dømt for spiritussejlads. Han valgte at acceptere bøden på 6000 kroner, som da også lå et pænt stykke under det niveau, anklageren havde krævet, siger sagens dommer Morten Larsen.
Ud over bødestraffen fik kaptajnen en betinget frakendelse af retten til at sejle i dansk farvand i de næste tre år. Også her var der tale om en mildere straf end anklagerens krav om ubetinget frakendelse af førerretten i dansk farvand.
Ingen kom til skade under den "våde" sejlads med coasteren, der sejlede uden last på sin vej mod Gdansk i Polen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde