Lange arbejdsdage og aldrig fri.
Sådan blev tre tyrkiske ansatte behandlet af deres arbejdsgiver i en butik i Ishøj.
Men det har nu kostet butiksindehaveren en bøde på 980.000 kroner.
Ifølge Københavns Vestegns Politi lokkede den 39-årige chef, der kommer fra Greve, de tre mænd til Danmark under falske forudsætninger.
For trods alle aftaler blev mændene sat til at arbejde 10 timer om dagen stort set uden ferie og fridage. Samtidig blev de også underbetalt.
De tre mænd accepterede tilsyneladende forholdene i et par år, men til sidst fik de nok og gik til politiet.
Ifølge anklager Malene Lund Michaelsen viser sagen, at myndighederne ser med stor alvor på sager, hvor udenlandsk arbejdskraft bliver udnyttet.
Den 39-årige har nægtet sig skyldig, men han valgte alligevel at modtage dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker