En 37-årig mand tilstod mandag ved Retten i Odense sin andel i det største røveri på Fyn, nemlig røveriet af fem millioner kroner fra en pengetransport på en rasteplads ved Odense i december 2008.
- Det er aldrig for sent at blive indhentet af sin kriminelle fortid, siger anklager Kirsten Fischer fra Fyns Politi.
Politiet havde egentlig opgivet af få fat i manden, men et banalt tyveri ledte politiet på sporet af hans medvirken til røveriet 29. december 2008.
Det skete på rastepladsen Kildebjerg Nord vest for Odense mod en pengetransport fra Dansk Værdihåndtering. Røverne udløste en røgbombe ved pengetransporten, da chaufføren var på vej tilbage fra et ærinde.
Hun blev grebet om halsen og lagt ned af en røver, mens to andre tømte pengetransporten for 4,8 millioner.
Politiet kom i kontakt med den 37-årige i forbindelse med en mistanke om våben, som holdt stik: Han lå inde med tre pistoler, to jagtrifler og en maskinpistol.
Men også en Ipod, der viste sig at være stjålet fra den bil, røverne anvendte under røveriet.
Med Ipod'en i hånden kunne politiet nagle manden til røveriet. Han får sin dom om en uge.
To andre mænd blev i marts sidste år idømt 7 og 11 års fængsel for røveriet og dertil narkohandel. De to blev fældet af et anonymt tip.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker