Søren Elholm omkom sent lørdag eftermiddag i en tragisk bilulykke på Lidsøvej mellem Rødby og Rødbyhavn, da bilen, som han selv kørte, på uforklarlig vis tørnede mod et træ. En 17-årig kameerat, der var med i bilen, slap med lettere kvæstelser og er udskrevet fra hospitalet igen.
Men selvom Søren Elholm ikke er mere, så lever minderne om ham videre - ikke mindst på internettet, hvor pårørende og venner mindes den 18-årige, der igen og igen betegnes som en glad dreng.
Et af de steder på nettet, hvor mindet om Søren Elholm lever videre, er på Facebook, hvor der er oprettet en mindegruppe for ham. Gruppen har allerede rundet 438 medlemmer, og flere af dem har skrevet små hilsener til den afdøde.
Eksempelvis skriver Alexander Söderberg:
"Hvil i fred Søren. Vil aldrig glemme dig, den gladeste lillebror i verden...
Ved du har det godt der hvor du er og du sidder deroppe og smiler ned på hele verden med det varmeste smil.. Om nogen ikke fortjente denne skæbne så er det dig... R.I.P... Mindet om dig vil vare evigt.."
Joakhim Møss skriver:
"Himlen samler sit Dream-team! R.I.P :( Alle tanker til de pårørende."
Camilla Holm skriver:
"kan slet ikke tro det her er sket . har kendt dig hele mit liv. Livet er uretfærdigt, tænk at dette kunne ske for dig ! :'( Men jeg ved at du er et bedre sted nu. Du er elsket og savnet, kommer aldrig til at glemme dig. :'( :'( Hvil i fred min ven ♥ ".
Link til mindegruppen - KLIK HER.
Der er også produceret en mindevideo, som ligger på YouTube - SE VIDEOEN HER.
Politiet ved fortsat ikke med sikkerhed, hvordan ulykken kunne ske, men ifølge Bo von Würden fra lokalpolitiet i Nakskov har man en formodning om, at høj fart kan have spillet en rolle.
- Vi bygger formodningen på de skader, der skete, og på den kraft, som ulykken er sket med, siger Bo von Würden.
Han understreger samtidig, at der ikke er tale om nogen endelig konklusion. Den ventes først, når bilinspektøren er færdig med sin rapport om nogle uger. Politiet har i øvrigt endnu ikke talt med den 17-årige, som var passager i bilen. Derfor vides det heller ikke, om han kan bidrage med oplysninger om, hvordan ulykken skete.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub