Mindre fly nødlander ved Ringsted med to personer om bord
To personer - en mand og en kvinde - befandt sig om bord på et fly, der søndag eftermiddag er nødlandet syd for Ringsted. De er tilsyneladende begge sluppet med mindre skader, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter. Foto: Presse-Foto.dk/Ritzau Scanpix
En mand og kvinde befandt sig i fly, der måtte nødlande. De slipper ifølge politiet med lette skader.
Et lille sportsfly er søndag eftermiddag nødlandet syd for Ringsted nær Almstoftevej.
To personer - en mand og en kvinde - befandt sig om bord på flyet. De er tilsyneladende begge sluppet med mindre skader.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Politiet oplyser, at parret nu skal undersøges nærmere på sygehuset.
Der er tale om et tysk par, der fløj i et amerikansk indregistreret fly, skriver politiet. Det fremgår ikke, hvad formålet med turen var.
Billeder fra stedet viser, at flyet ligger på hovedet på en mark. Politi, redningsmandskab og ambulancer er på stedet.
Havarikommissionen skal nu undersøge årsagen til uheldet, skriver politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker