Mindre gårdbrand på Falster: Da politiet nåede frem, havde han allerede taget affære
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Torsdag morgen modtog politi og brandvæsen melding om gårdbrand på Falster.
Torsdag morgen klokken 7.42 modtog brandvæsenet og politiet en melding om en gårdbrand ved Virket på Falster. Der blev også meldt ind, at dyr kunne være i fare, men da politiet nåede frem, havde gårdmanden allerede taget affære.
Det oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Bo Georg Petersen.
Læs også: Betjente mødt af kraftig lugt: Ransagning afslørede våben og stoffer
Han fortæller, at der er dyrehold på den store gård på Møllesøvej, men at beboeren allerede havde begrænset branden så meget, at de ikke kom noget til.
Indsatsleder fra Lolland-Falster Brandvæsen, Ruben Salqvist, oplyser, at både brandstationerne i Nykøbing og Stubbekøbing rykkede ud til den mindre brand.
Ifølge indsatslederen var det en brand i en elinstallation, som havde bredt sig til loftet i en grisestald. Slukningsarbejdet forløb planmæssigt og varede halvanden time. Udover at slukke de resterende flammer fjernede brandfolkene også loftsplader og vægbeklædning.
Da Folketidende taler med indsatslederen klokken 09.04, er han på vej væk fra uheldsstedet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker