Mindre privatfly styrtet i Mariager Fjord

Et mindre to-personers fly er mandag eftermiddag styrtet i Mariager Fjord nær Kongsdals Havn.

Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen.

- Flyet er styrtet ned i selve fjorden, men piloten, som var den eneste ombord, er reddet op i live. Så heldigvis udviklede det sig ikke fuldt så alvorligt, som den første melding lød, siger han.

- Flyet er dog sunket, siger vagtchefen.

Ifølge Falck blev den mandlige pilot reddet op af tililende både fra den nærliggende havn.

Falck sendte også en båd på fjorden, men ifølge supervisoren ved Falcks vagtcentral i Aalborg var det lokale både fra havnen, der kom først til undsætning.

/ritzau/

Et lille hobbyfly er styrtet i Mariager Fjord. Den enlige pilot er reddet op og er uden for livsfare.

Offentliggjort Sidst opdateret