Mindre straf: Politiets hjælper pressede narkosag i vejret
I en større sag om amfetamin i Glostrup har politiets hjælper muligvis presset eller truet en person til at fremskaffe narkotikaen.
På grund af denne opførsel har Retten i Glostrup besluttet at nedsætte straffen til de tre tiltalte i sagen.
Det kan ikke afvises, at den civile meddeler har forøget forbrydelsens omfang og grovhed, fastslår domsmandsretten.
De tre mænd er blevet straffet med fængsel i syv, seks og to år, oplyser retten på sin hjemmeside.
Sagen drejer sig om begivenheder, som udspillede sig i november sidste år.
På en parkeringsplads fandt betjente i en af mændenes bil cirka to kilo amfetamin.
Da betjentene opsøgte mandens lejlighed, fandt de yderligere 7,2 kilo af samme stof.
Desuden lå der i en anden af mændenes lejligheder i en kommode en pistol med tilhørende ammunition.
Forud for anholdelsen havde Københavns Vestegns Politi fået tip fra den civile meddeler.
Det kan ikke afvises, at meddeleren gik for vidt og gjorde forbrydelsen grovere.
Muligvis pressede eller truede han den ene af de tre mænd til at fremskaffe den amfetamin, der blev fundet i bilen.
Over for retten har de tre mænd tilstået overtrædelse af straffelovens narkoparagraf.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde