Mindst 80 jødiske gravsten overhældt med maling
Politiet søger vidner, der kan hjælpe med at finde frem til gerningsmændene bag hærværk på gravplads.
Væltede gravsten og gravsten overhældt med grøn maling var det syn, der mødte folk, som lørdag eftermiddag besøgte den jødiske gravplads i Randers.
Flere end 80 gravsten var malet med grøn graffiti, og enkelte gravsten var væltet på gravpladsen, der ligger på Østre Kirkegård.
Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
- Der er ikke malet symboler eller skrevet tekst på gravstenene, men der er hældt maling ud over dem, siger politiets vagtchef Bo Christensen.
- Det er groft hærværk, som berører mange mennesker, og vi vil gerne høre fra vidner, som har set mistænkelige personer i området omkring gravpladsen, fortsætter han.
Politiet fik anmeldelsen om hærværket lørdag klokken 15.25.
- Men vi ved ikke, hvornår det er sket, siger Bo Christensen.
- Derfor vil vi også gerne høre fra vidner, der har besøgt gravpladsen før hærværket, så vi på den måde kan indkredse tidspunktet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde