Mindst fem biler får større skader ved brand i Hørsholm
Politiet fik anmeldelse om brand i biludlejningsfirma klokken 23.28 fra en forbipasserende. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet udelukker hverken, at brand i biludlejningsfirma kan være påsat eller bande- eller rockerrelateret.
Mellem fem og seks biler har fået skader efter en brand i et biludlejningsfirma tirsdag aften i Hørsholm på Nordsjælland.
Politiet efterforsker, om branden kan være påsat. Det oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi Flemming Hansen onsdag morgen.
Det undersøges også, om det mulige motiv kan være bande- eller rockerrelateret, fortæller han.
Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med branden.
Både brandinspektør og politiets teknikere vil nu foretage nærmere undersøgelser.
Om politiets nærmere begrundelse for at undersøge om branden er påsat, forklarer vagtchefen:
- Vi er i hvert fald nødt til det, for bilerne stod i en garage, så det er lidt mærkeligt, at der går ild i dem, siger Flemming Hansen.
Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 23.28 fra en forbipasserende.
Kort efter ankom brandvæsnet, som fik branden slukket forholdsvist hurtigt.
Bilerne har varierende skader, fortæller Flemming Hansen.
- Men det er ikke sikkert, at de kommer til at køre igen, siger vagtchefen.
Biludlejningsfirmaet ligger på vejen Ved Klædebo.
Der er ingen mistænkte eller anholdte.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker