Nyheden om det befriede danske gidsler bekræftes nu også af en somalisk embedsmand.
- De to ansatte fra Danish Demining Group blev befriet med magt. Vi får oplysninger om, at mindst seks militærhelikoptere angreb tidligt her til morgen, siger en lokal sikkerhedskilde, Mohamed Nur, til nyhedsbureauet AFP.
- Det kom til kraftig beskydning og adskillige af piraterne omkom, siger Nur videre.
- Ifølge de oplysninger, vi har, blev de befriede gidsler fløjet til Djibouti af deres redningsmænd, sagde han.
- Vi har indsamlet ligene efter otte pirater fra stedet, og vi har forstået, at fem andre blev anholdt og taget med af befrierne, fortæller Abduali Moalim, en lokal embedsmand fra Adado.
- Angrebet fandt sted før daggry, og det ser ud som om, at meget professionelle soldater deltog, for det hele varede mindre end en time, tilføjer han.
Ifølge vidner overtog soldaterne først kontrollen med lufthavnen i Galkayo forud for selve angrebet. Flere udenlandske fly blev set lande i lufthavnen i løbet af natten.
- Jeg så mindst fem militærhelikoptere flyve over byen i nat, fortæller et øjenvidne, Abdulahi Isa.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned