Der er mindst to dræbte ved eksplosionsbranden i Store Andst, og der kan være flere dræbte.
Det bekræfter politiet ved et informationsmøde i Andst Hallen lørdag klokken 18.
Politiet kender endnu ikke årsagen til branden, der startede lørdag formiddag med eksplosioner, der blæste en endegavl af en bygning i den nedlagte kaserne. Men der er fundet krysantemumbomber i bygningerne.
Efter den voldsomme brand har forsvarets ammunitionsryddere hen på eftermiddagen givet grønt lys for, at redningsmandskab og politi kan arbejde i evakueringszonen, som dækker en stor del af landsbyen. De evakuerede beboere er samlet i Andst Hallen.
Brandvæsnet har desuden oplyst, at størsteparten af slukningsarbejdet er afsluttet, og man er nu i gang med efterslukning.
Seks til otte bygninger blev skadet af en række eksplosioner ved branden, og den lille by blev indhyllet i giftig røg, formentlig fra en uskøn cocktail af fyrværkeri og flamingo. Nabohuse har også fået blæst ruder ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde