Minibil krøllet sammen i ulykke - én er kvæstet
Tre biler var tirsdag morgen indblandet i en ulykke ved Åbybro i Vendsyssel. Én person er alvorligt kvæstet efter ulykken, mens en anden er kommet lettere til skade.
- Begge tilskadekomne er indbragt til Aalborg Universitetshospital, og vi kender endnu ikke tilstanden på den alvorligt kvæstede, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi til Ritzau.
Ulykken skete i krydset mellem Kammerherrensvej og Thisted Landevej umiddelbart uden for Åbybro. Her ville en bil svinge til venstre, men føreren overså tilsyneladende en modkørende bil, og de stødte sammen.
- Der var tre biler involveret i ulykken, og den alvorligt tilskadekomne befandt sig i en af de nye minibiler, som er blevet totalt krøllet sammen, fortæller Per Jørgensen.
Vagtchefen har endnu ikke fået oplysninger om alder og køn på de involverede parter i sagen.
Ulykken, som skete i morgentrafikken klokken 7.21, skabte en del trafikale problemer i forbindelse med oprydningsarbejdet og politiets arbejde på stedet.
- Men det har vi fået styr på nu, siger Per Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker