Forsvaret skal rette ind, så de ansattes rettigheder ikke bliver krænket. Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) vil ikke se gentagelse af den dom, der onsdag faldt i Østre Landsret.
- Jeg har noteret mig, at der er faldet dom i sagen og går ud fra, at forsvaret tager dommen til efterretning, udtaler forsvarsministeren i en skriftlig kommentar.
Østre Landsret tilkendte tre officerer godt 32.000 kroner i erstatning for den behandling, som Søren Gade og den daværende forsvarschef general Jesper Helsøe udsatte dem for i 2004.
Den 2. august 2004 kom det frem, at en dansk kaptajn var mistænkt for at bruge grove og nedsættende afhøringsmetoder af fanger.
Mediestormen fik allerede dagen efter Søren Gade og Jesper Helsø til at stikke hovederne sammen og beslutte, at kaptajnens tre overordnede skulle sendes hjem fra Irak for fuld musik.
Men i skyndingen så ministeren og forsvarschefen stort på et væsentligt retsprincip, nemlig at de hjemsendte officerer skulle høres om deres stillingtagen, inden deres skæbne blev beseglet på ministerens kontor.
Og den manglende partshøring udgør ifølge Østre Landsret "en væsentlig forvaltningsretslig mangel".
Først den 4. august - altså dagen efter beslutningen om deres hjemsendelse - fik officererne stukket en partshøringsskrivelse i hånden, hvor de således fik mulighed for at gøre indsigelser mod en politisk beslutning, der allerede var truffet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub