Politiets omfattende brug af visitationszoner er ingen krænkelse af privatlivets fred.
Det fastslår Justitsministeriet efter, at en dom fra Menneskerettighedsdomstolen sidste år fik ministeriet til at gå de danske visitationsregler efter i sømmene.
Sagen blev taget op, da to britiske statsborgere fik Menneskerettighedsdomstolens ord for, at deres privatliv blev krænket, fordi de blev visiteret uden konkret mistanke mod dem i London i 2003.
I de senere år har dansk politi gjort flittigt brug af visitationszoner, og i lange perioder har hele København været omfattet af visitationszoner, der giver politiet ret til at vende lommer på folk, selvom de ikke er mistænkt for noget.
Justitsministeriets begrundelse for, at de danske visitationszoner er i orden, mens de britiske altså krænker privatlivet, er, at dansk politi i højere grad end deres britiske kolleger skal begrunde visitationszonerne.
I et brev til landets politikredse har Justitsministeriet dog fremhævet, at lovens hensigt er, at visitationszonerne ikke må strække sig over større arealer og længere tid end højst nødvendigt.
Tidligere har Københavns Politi blandt andet brugt en henlagt sag til at begrunde visitationer i hovedstaden, ligesom et husspektakel på Amager har begrundet visitationer på hele øen.
Før bandekrigen for alvor blev aktuel - og dermed også politiets primære begrundelse for visitationszonerne - var især Christiania i månedsvis omfattet af en visitationszone.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker