Mistænkelige fund i Odense: Flere boliger evakueret
Forsvarets ammunitionsryddere, EOD, undersøger natten til tirsdag nogle fund, der er gjort i en lejlighed i Odense. Lejligheden stod tidligere på dagen i flammer. Ingen mennesker kom noget til under branden.
Politiet kan ikke sige noget om, hvilke fund der er tale om, men en person er anholdt i sagen, lyder det i en pressemeddelelse.
- Foreløbig kan vi ikke oplyse mere om hverken, hvad vi har fundet, eller hvor meget det drejer sig om. Vi kan heller ikke oplyse nærmere om den anholdte person, siger politikommissær Hans Frederiksen fra Fyns Politi.
Branden på Skippervænget 10 blev opdaget omkring klokken 17.10, men blev hurtigt slukket.
Der blev indført en evakueringszone på 100 meter fra lejligheden, og alle beboerne i de berørte boliger i Skibhuskvarteret er ude af deres huse.
- Vi vurderer hele tiden situationen, og så snart vi er klar til det, vil vi selvfølgelig ophæve afspærringerne. Men hvornår det sker, tør jeg slet ikke sige noget om endnu, siger Hans Frederiksen omkring klokken 01.30 natten til tirsdag.
Det var efter slukningsarbejdet, at brandfolk og politi gjorde de fund i lejligheden, der betød, at EOD blev tilkaldt.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde