Mistænkeligt dødsfald: 52-årig mand stilles for dommer
En mand fremstilles søndag i grundlovsforhør i sag om mistænkeligt dødsfald i Nyborg. Sigtelsen er ukendt.
En 52-årig mand fremstilles søndag i grundlovsforhør i forbindelse med et dødsfald, der skete lørdag.
Her meldte Fyns Politi ud, at det undersøgte et mistænkeligt dødsfald i Åparken i Nyborg. Det er en 52-årig kvinde, der er omkommet, og søndag formiddag skal hun ifølge politiet obduceres for at fastlægge dødsårsagen.
Det er endnu uvist, hvad manden sigtes for. Grundlovsforhøret skyldes ifølge politiet, at "der er så mange uklare omstændigheder".
Det har ikke været muligt for politiet at afhøre den anholdte mand endnu. Hvordan det kan være, ønsker vagtchefen ved Fyns Politi ikke at oplyse.
Politiet ønsker heller ikke at oplyse, hvordan de to personer formodes at kende hinanden. Det skyldes hensynet til den videre efterforskning, oplyser politiet på Twitter.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned